Electronic Data Interchange - EDI
Stregkodning er et must og for at mindske tidskrævende manuel indtastning af data er EDI en nødvendig del i vores kommunikation både med kunder og leverandører.
Vi fokuserer på enkle og omkostningseffektive løsninger over Internet. En EDI-fil kan enkelt vedhæftes i en e-mail og sendes direkte til vores EDI-system. Et andet alternativ er FTP via Internet, eller overførsel via en traditionel VANS-operatør.
De vigtigste fordele med EDI er:
- Brugen af standardiserede transportetiketter (STE) i stedet for almindelige adressekort (et blanketsæt på 5 sider)
- Ingen manuel indtastning af informationen sparer tid og mindsker risikoen for fejl
- Bidrager til en mere effektiv proces både hos afsendere og modtagere
- Gør det muligt at modtage status information via EDI (IFTSTA eller fladfils format) fra PNL
PNL støtter anvendelsen af international standarder og anbefaler UN/EDIFACT meddelelsen IFTMIN (S93.A) for overførselen af pakkeinformation. Eftersom en del kunder ikke har adgang til EDIFACT-konvertering, så har vi udviklet et enkelt fladfils format som et alternativ til IFTMIN meddelelserne.
Alternative løsninger
I de tilfælde hvor data og/eller funktionaliteten i det administrative system er utilstrækkelig, så anbefaler vi, at man anvender vores gratis web-løsning My PNL. Derfra er det muligt at producere stregkodeetiketter og EDI-informationen bliver automatisk overført til PNL’s system. My PNL tilbyder også en række andre funktioner til administration af pakker og paller.
Et andet alternativ kan være at benytte en af de PC eller web-baserede løsninger med lignende faciliteter, som et antal software leverandører har specialiseret sig i, og som understøtter flere forskellige transportvirksomheder.
Følgende virksomheder har udviklet systemer til det danske marked, som støtter PNL’s produkter:
EDI-Soft
Unifaun AB
Centiro